Velkommen til KK-Kunst

Følg med i foreningens arbejde med at skabe interesse for kunst og kunsthåndværk. Du kan blive medlem af foreningen, hvis du er ansat i Københavns Kommune eller pensioneret fra et job i samme – og i øvrigt fortsætte som medlem, selvom du skifter job ud af kommunen efterfølgende.

To af de helt store fordele ved medlemskab er uddeling af værk fra Årets kunstner og bortlodning på den årlige generalforsamling.

Vi kan nu løfte sløret for årets kunstner 2022: Thor Huus. Thor Huus skaber et originalværk til foreningens medlemmer i 2022. Alle værker vil samlet blive udstillet i tre dage (2.-4. februar) i Brønshøj Vandtårn. Der er fernisering 2/2 og Thor Huus kommer selv og fortæller om værket kl. 17.00.

Glæd jer!