Referat – Generalforsamlingen i KK-Kunst 24/2-2014

Det var 37. gang, at generalforsamlingen blev afholdt og 1. gang i KK-Kunst’s historie.

For 5. gang blev generalforsamlingen afholdt i Vanløse Medborgerhus.

Der blev budt velkommen til de fremmødte medlemmer.

Jørgen Segall blev valgt som dirigent/ordstyrer. Der blev valgt 4 stemmetællere.

Erik Buch Hemmingsen, afgående formand i kunstforeningen efter mere end 25 år, fremlagde sin beretning med efterfølgende applaus fra salen.

I årets løb har der været afholdt 2 arrangementer; En tur til Classensgade samt en køb-salg-byttedag, hvor medlemmerne kunne medbringe tryk, som man enten ønskede at bytte, sælge eller købe. Der var en fin tilslutning til begge arrangementer.

Årets Værk 2013 er udført af keramiker Pia Lund. Pia har lavet 350 fine Silhuetter til KK-Kunst – alle unika, signeret og nummereret. Pia Lund deltog på generalforsamlingen med et fint oplæg omkring processen af silhuetterne, til stor begejstring for medlemmerne.

Vi er pt. 316 medlemmer i KK-Kunst.

Ved dette års generalforsamling var der 46 værker/præmier til udlodning. Der blev fortalt lidt om præmierne inden lodtrækningen gik i gang. Listen med vinderne er efterfølgende lagt på foreningens hjemmeside.

Som de tidligere år, blev det præciseret, at man skal huske at afhente sit ”Årets Værk” samt evt. gevinst fra generalforsamlingen, senest den 15/5. Der henvises i øvrigt til vedtægterne.

På generalforsamlingen blev der sendt en tak til TryKKeriet i Bernstorffsgade i forbindelse med, at TryKKeriet har været behjælpelig med udsendelsen af indkaldelserne til generalforsamlingen.

Forslag fra medlemmerne:

Husk at printe ekstra gevinstlister. Flere medlemmer havde glemt deres indkaldelse, hvori gevinstlisten fremgår. Bestyrelsen vil sørge for ekstra print af gevinstlister ved næste generalforsamling.

Vedtægtsændringerne blev vedtaget.

Bestyrelsens nuværende sammensætning valgt på generalforsamlingen 25/2-2014: Formand: Karen Egdal

Næstformand: Jeannie Nørlev Hansen

Kasserer: John Andersen

Medlemssekretær: Bella Asmussen

Medlemssekretær: Charlotte Damsbo

Bestyrelsesmedlem: Marianne Brøndberg

Bestyrelsesmedlem: Lis Glazer

Suppleant: Helle Bower Jensen

Suppleant: Dorthe Rasmussen

Revisor: Frank Jønsen

Revisorsuppleant: Jimmy Munch Jakobsen

 

Dirigenten takkede for god ro og orden.

En stor tak til de afgående medlemmer af bestyrelsen for deres arbejdsindsats i det forløbne foreningsår; Bestyrelsesmedlem Inge Jacobsen og suppleant Jytte Møller samt revisorsuppleant Merete Eriksen.

Endvidere skal der lyde en stor tak til bestyrelsens afgående formand og mangeårige bestyrelsesmedlem Erik Buch Hemmingsen.